Ved forårsudstillingen på Aldershvile Planteskole d. 9. og 10. april blev Connie Baagøe klubmester med en trio af sine sorte orpington i dværg.
Det var en særdeles velbesøgt udstilling i det gode vejr. og vi stod som sædvanlig et rigtig godt sted, hvor alle planteskolens gæster kommer forbi. Det var dog tydeligt at en del var kommet fordi der var hønseudstilling, mange hønseinteresserede med gode spørgsmål, tidligere, nuværende og kommende hønseholdere. Og de 35 daggamle kyllinger som man kunne tage op, var også noget af et tilløbsstykke.
Tak for hjælpen til de mange klubmedlemmer som gjorde arbejdet til en fælles opgave.
Venlig hilsen bestyrelsen.